Hele nationen taler om den. Den nyistandsatte genopretningsplan som VK og O har forhandlet på plads efter “svære forhandlinger”. Det betyder en forlænget weekend, med et forudsigeligt resultat – fordi truslen der hang over udvalget, var at de ellers ville stå svækket overfor oppositionen, og det er jo en værre tilstand end nationalt kollaps. Så hvis det var en af de svære forhandlinger, så kunne det være sjovt at se de lette.
Som sagt var resultatet forudsigeligt. En række tiltag af typen som VKO mestrer, der er bevidst ulige lige. Samme lov gælder for alle, men loven er indrettet til at beskytte deres kernevælgere og lægger broderparten af byrderne på oppositionens vælgere. Nå, nu er befolkningen jo ikke defineret på deres partitiske sympatier – og det er endog forbudt at spørge dertil i mange sammenhænge. Men heldigvis for VKO følger mange af disse sympatier andre brudflader i nationen. At vi endnu efter så lang tids søgen stadig skilles i en grundlæggende opdeling imellem rig og fattig, burde i sig selv sige alt – men skaderne er normalt ikke så store fordi tidligere regeringer har søgt at balancere begge synspunkter, velvidende at et tryk avler modtryk. VKO sprænger igen rammen.
Tryksværten og pixlerne er end ikke tørre, før de er fulgt op med en uvederhæftig meningsmåling om at dette jo er danskernes vilje. Sideløbende er der artikler om at det i virkeligheden ikke er så svært at få job, hvis man altså er villig til at benytte sin Cand. Mag. til at sælge is eller plukke roer – og en artikel om arbejdslivets lyksaligheder.
Så spin historierne er på plads, og det indtryk man skal efterlades med er at vi trods alt er heldige, at have så ansvarlig en regering i så kriseramte tider. (more…)
1. april er ifølge traditionen dagen, hvor man må prøve at binde andre en historie på ærmet – med andre ord fortælle dem en løgn – og hvis de hopper på den, pege fingre af dem og råbe Aprilsnar!
Men det er jo hvad vi forsøger alle årets 365 dage, dog uden det humoristiske efterspil, hvis man kan undgå at blive opdaget. Så jeg tror at 1. april fremover skal være dagen hvor sandheden og kun sandheden må siges.
De fleste kulturer har haft en dag hvor de vender op og ned på begreberne. Narrenes fest var dagen hvor kongen var tigger og tiggeren var konge, men så også årets eneste dag hvor man sikkert kunne henrettes for tiggerfornærmelse. De kloge mænd i fortiden var godt klar over at systemet skulle have en sikkerhedsventil, så denne ene dag om året kunne man satirere over dumme præster, dårlige konger og dvaske ministre helt risikofrit. (more…)
Det ‘ de riges paradis men, jeg syn’s fandme det er synd.
Sådan lyder den afsluttende strofe i omkvædet til ‘sådan er kapitalismen’. En ganske underholdende lille sang, der i alt sin enkelthed beskriver noget af vanviddet i en rent kapitalistisk samfund.
Danmark er ikke et kapitalistisk samfund, vi er vel snarere en kombination som er kapi-socialististisk. Der hersker vist ingen tvivl om at kapitalen dominerer snart sagt overalt, men vi har dog også en solidarisk model, der endnu ikke er blevet helt solgt fra. Men det skorter ikke på viljen til at gøre det, fra den nuværende regering.
Senest er udspillet fra skatteministeren om at man skal være flink ved skattesvindlere, og både fjerne deres fængselsstraf og give dem en reduktion i bøden, hvis de altså melder sig selv. At økonomisk kriminalitet er ganske let at gennemføre, og strafudmålingen er i en størrelsesorden at man kan blive værre straffet af et værtshusslagsmål end at svindle for beløb der kan måles på BNP – siger vist noget om hvem der er venner af denne borgerlige regering. (more…)
Det burde være denne VKo regerings devise. Der er snart sagt ikke den sag som ikke er blevet afvist, hvis den har vist sig at være pinlig eller ubehagelig for den ansvarsuafhængige regering. For det meste skydes skylden over på kommunerne eller regionerne, uden i den sammenhæng at nævne at regeringens egen kommune- og amts-sammenlægning har skabt et rod i hele systemet, der endnu ikke er kommet på plads.
Men selv hvis det ikke er deres skyld, så er det ihvertfald aldrig regeringens egen skyld. Da statsministeren skred imod eget ord, det meget økonomiske bøvl som er godt hjulpet på vej af hjælpepakker og særskilte puljer, eller de uhyggelige bananstatstendenser som stiller visse borgere i en retslig tilstand i nærheden af Kina, Iran og de andre fordømte. Det hele bliver afvist. (more…)
Det første der slog mig ved majestætens tale var, at hvis jeg selv havde skrevet adskillige af hendes kommentarer som kommentar i en blog, ville det med det samme blive udstillet som humanistisk socialistisk pladder. Det var kommentarerne om at sætte tempoet ned og være mennesker for hinanden, før vi helt er reduceret til led i de økonomiske statistikker.
Det var en tiltrængt og rammende bemærkning om vores teenage-iver, hvor vi er blevet så bange for alderdommens svækkelse og det at vi nærmer os døden, at der ingen grænser er for de skridt vi vil tage for at fremstå 21 forever. Til forskel fra fortidens respekt for alderens visdom er vi godt i gang med at mistænkeliggøre det, og medfølgende reducere livskvaliteten for de ældre – nu hvor de ikke længere er attraktive for det altdominerende arbejdsmarked.
Det groteske er så at netop dem som er unge forventer vi opfører sig erfarent og eftertænksomt, selv om det er lidt svært at se hvor de skal lære denne opførsel. (more…)
Så er klimatopmødet endelig overstået. Resultatet var nok som forventet, og vi får nok et langvarigt efterspil når de forskellige grupperinger skal tærske langhalm på de sider af historien som passer i deres verdensbillede. Hvis planeten lyttede med er det svært at vide hvad den tænker, for imens alle deltog, og derved viste deres interesse for emnet, så gik de også derfra igen uden større sikkerhed for i morgen end hvad vi havde i går.
Det var, som det typisk er, når en flok politikere forsamles for at drøfte noget, en blanding af selviscenesættelse, tomme løfter og faktiske forhandlinger. Med tanke på hvordan vi for tiden behandler de andre konventioner vi har underskrevet, tror jeg ikke at det gør den store forskel om vi havde lavet en traktat, og trykt den i guld, eller som nu blot lyttet lidt til hinandens ønsker og krav. Der er heller ikke noget overraskende ved at alle deltagerne efterfølgende mente at de havde skabt en succes, andet ville jo være en erkendelse af at det var spild at tid og at de var magtesløse.
For to fløje var mødet et klimaStopmøde. Den ene fløj gik ind for at stoppe destruktionen af miljøet, og den anden gik ind for at stoppe klimabegrundede begrænsninger. (more…)
En gang imellem, når vi tager os selv så ufatteligt seriøst kan det være sundt at sætte det hele lidt i perspektiv. Vi er selvfølgelig af betydning, og som den eneste selvbevidste og avanceret kommunikerende art vi kender, er mennesket både bevaringsværdige og utrolige.
Men det er kun for os selv, og de andre arter vi deler planet med. I det store perspektiv er vi kun så betydningsfulde som vi gør os, og det er på en lille klode i et utænkeligt stort univers. Vi har indtil videre kun nået til månen (eller måske et studie :), og hvis vi ikke lærer at leve i fred med os selv, er det tvivlsomt om vi nogensinde rækker ud over vores solsystem. (more…)
Det er lige ved at jeg får kvalme. Tre soldater er døde!
Det er vel ingen nyhed eller noget sensationelt, og jeg kan næppe tælle mange minutter hvor det samme ikke kan siges – tre soldater er døde. Normalt får vi kun sindet i kog når døden rammer spædbørn med nuttede billeder, eller ved decideret sadistiske overgreb, men i denne henseende er der næsten erklæret landesorg. Forskellen er naturligvis at de tre soldater var danskere.
Fra et krigsperspektiv er der intet sensationelt over begivenheden. De blev sprængt ihjel af en vejsidebombe, som så mange andre i krigshærgede lande. De var oven i købet soldater, sendt til området for at sikre fred gennem overlegen våbenmagt. Uddannet, ikke i finansmirakler eller til at kurere kræft, men i at dræbe og holde sig selv i live. Som mennesker var de sikkert både fredelige og elskelige, men som soldater er de hvad soldater nu engang er – et magtinstrument i andres hænder. Og krig er særpræget kendetegnet ved at det er vores eneste beskæftigelse der udelukkende har død til formål, hvordan man så pakker det ind. (more…)
En tendens i moderne politik er at erklære vindere og trends længe inden valget overhovedet er afholdt. Ikke nok med at vi får talepunkter året igennem og en kondenseret masse op til de, for politikere, vigtige begivenheder som valget er. Men nu er medierne også hoppet på limpinden og udbasunerer hver enkelt lille meningsmåling og vælgeranalyse som spildte guds ord på BalleLars.
Demokratisk er det problematisk fordi det er en yderst manipulerende måde at skræmme vælgere. Hvis man ikke ønsker at bakke op om den tabende hest kan disse analyser drive en til at flytte sin stemme, hvilket mest gavner de store og etablerede partier. (more…)
Danmark, og nu også vores nabo mod øst Sverige står med et paradoksalt politisk problem. Det er nogenlunde politisk ligevægt imellem højre og venstrefløjen og det er, her til lands, mange år siden at en fløj har haft stærk dominans. Det kan let tolkes som et sundhedstegn, da det indikerer at ingen er fløjene er blevet så overset at de er døde ud og ingen af fløjene har haft så meget dominans at de kunne kuppe hele dagsordenen og dele den internt.
Men problemet ved en delikat balance er at selv en ringe vægt kan forskyde den. I politiske termer betyder det at et forholdsvis lille parti får uforbeholden stor magt, alene fordi deres få stemmer bliver afgørende for om vi skal have en rød eller blå regering. Det har været DF’s smørhul siden de blev regeringsbærende i 2001, og da de ikke besidder en specielt fløjorienteret politik, så længe de får deres kernepunkter prioriteret, så kan de både støtte og true på en og samme tid. Der er vel ingen der bliver særligt overraskede hvis de næste gang peger på en rød regering, hvis det passer bedre ind i deres dagsorden. (more…)
Et hyppigt benyttet argument i indvandrerdebatten, og snart også i de mange andre debatter der skiller vandene ganske nær den gamle politiske højre-venstre tænkning, er at man som multikulturelt tænkende har ønsker og planer om at nedbryde samfundet som bestående. Jeg anser mig selv for værende multikulturelt minded, forstået på den måde at jeg fuldt ud accepterer at der findes mere end vores ene kultur og at hver kultur har kvaliteter unikke for den kultur, både gode og dårlige, og at det derfor er ganske svært at lave en direkte sammenligning af forskellige kulturer og finde en vinder.
Jeg er også på det rene med at hvad der er legalt og promoveret i den ene kultur kan virke drakonisk og destruktivt for en anden kultur. Og når vi også inddrager tidsmæssige forskelle og sammenligner os med fortiden så er der en hel hob af samspil der gør at et emne taget ud af kontekst kan virke ufatteligt tilbagestående eller overraskende progressivt.
Det første problem opstår ved vores forskellige opfattelse af kultur. (more…)
At vi endnu efter så lang tids søgen stadig skilles i en grundlæggende opdeling imellem rig og fattig, burde i sig selv sige alt – men skaderne er normalt ikke så store fordi tidligere regeringer har søgt at balancere begge synspunkter, velvidende at et tryk avler modtryk. VKO sprænger igen rammen.