Egoholic

Hele nationen taler om den. Den nyistandsatte genopretningsplan som VK og O har forhandlet på plads efter “svære forhandlinger”. Det betyder en forlænget weekend, med et forudsigeligt resultat – fordi truslen der hang over udvalget, var at de ellers ville stå svækket overfor oppositionen, og det er jo en værre tilstand end nationalt kollaps. Så hvis det var en af de svære forhandlinger, så kunne det være sjovt at se de lette.

Som sagt var resultatet forudsigeligt. En række tiltag af typen som VKO mestrer, der er bevidst ulige lige. Samme lov gælder for alle, men loven er indrettet til at beskytte deres kernevælgere og lægger broderparten af byrderne på oppositionens vælgere. Nå, nu er befolkningen jo ikke defineret på deres partitiske sympatier – og det er endog forbudt at spørge dertil i mange sammenhænge. Men heldigvis for VKO følger mange af disse sympatier andre brudflader i nationen.
At vi endnu efter så lang tids søgen stadig skilles i en grundlæggende opdeling imellem rig og fattig, burde i sig selv sige alt – men skaderne er normalt ikke så store fordi tidligere regeringer har søgt at balancere begge synspunkter, velvidende at et tryk avler modtryk. VKO sprænger igen rammen.

Tryksværten og pixlerne er end ikke tørre, før de er fulgt op med en uvederhæftig meningsmåling om at dette jo er danskernes vilje. Sideløbende er der artikler om at det i virkeligheden ikke er så svært at få job, hvis man altså er villig til at benytte sin Cand. Mag. til at sælge is eller plukke roer – og en artikel om arbejdslivets lyksaligheder.
Så spin historierne er på plads, og det indtryk man skal efterlades med er at vi trods alt er heldige, at have så ansvarlig en regering i så kriseramte tider. (more…)

Jeg afviser…

Det burde være denne VKo regerings devise. Der er snart sagt ikke den sag som ikke er blevet afvist, hvis den har vist sig at være pinlig eller ubehagelig for den ansvarsuafhængige regering. For det meste skydes skylden over på kommunerne eller regionerne, uden i den sammenhæng at nævne at regeringens egen kommune- og amts-sammenlægning har skabt et rod i hele systemet, der endnu ikke er kommet på plads.

Men selv hvis det ikke er deres skyld, så er det ihvertfald aldrig regeringens egen skyld. Da statsministeren skred imod eget ord, det meget økonomiske bøvl som er godt hjulpet på vej af hjælpepakker og særskilte puljer, eller de uhyggelige bananstatstendenser som stiller visse borgere i en retslig tilstand i nærheden af Kina, Iran og de andre fordømte. Det hele bliver afvist. (more…)

Danmark, og nu også vores nabo mod øst Sverige står med et paradoksalt politisk problem. Det er nogenlunde politisk ligevægt imellem højre og venstrefløjen og det er, her til lands, mange år siden at en fløj har haft stærk dominans. Det kan let tolkes som et sundhedstegn, da det indikerer at ingen er fløjene er blevet så overset at de er døde ud og ingen af fløjene har haft så meget dominans at de kunne kuppe hele dagsordenen og dele den internt.

Men problemet ved en delikat balance er at selv en ringe vægt kan forskyde den. I politiske termer betyder det at et forholdsvis lille parti får uforbeholden stor magt, alene fordi deres få stemmer bliver afgørende for om vi skal have en rød eller blå regering. Det har været DF’s smørhul siden de blev regeringsbærende i 2001, og da de ikke besidder en specielt fløjorienteret politik, så længe de får deres kernepunkter prioriteret, så kan de både støtte og true på en og samme tid. Der er vel ingen der bliver særligt overraskede hvis de næste gang peger på en rød regering, hvis det passer bedre ind i deres dagsorden. (more…)